Eksamineret Psykoterapeut
Anette Rafn Sigurdson

Grupper
Det kan være meget givende at mødes i en gruppe af medmennesker i samme situation eller med lignende oplevelser som dig selv. Det kan fx være en gruppe for mennesker i sorg på grund af tabet af en afdød. Det kan også være mennesker, der har lidt andre former for tab, som ledighed, skilsmisse eller i det hele taget emner, der forstyrrer vores mentale ro og hverdag.
Formålet med gruppen vil være at få støtte fra de andre deltagere i en svær livssituation, så du kan opleve, at du ikke er alene i verden, og at du bliver forstået af andre, der har prøvet nøjagtigt det samme som dig.
Som professionel samtalepartner sætter jeg rammerne og leder gruppemøderne, så alles historier bliver hørt og bevidnet. Jeg tilbyder gruppeforløb, hvor 3-6 personer mødes igennem nogle måneder hver anden eller tredje uge i 2-3 timer ad gangen, alt efter behov. Prisen aftaler vi inden gruppens start - den vil blive fastsat alt efter antal deltagere og hyppighed.
Kontakt mig for at høre, om det vil være noget for dig. Du kan blive skrevet op til næste gruppe, og hvis jeg ikke selv kan tilbyde gruppeopstart indenfor dit ønskede område, vil jeg gøre mit bedste for at henvise dig til et sted, der kan.
.